Baptistspejdernes programstof indeholder 29 færdighedsmærker og 34 Palettenmærker. Derudover er der Andre mærker. Det kan være svært at overskue alle mærkerne, og derfor vil engang imellem ”Zoome ind på et mærke” og komme med forskellige anbefalinger til mærket.
I denne omgang vil vi zoome ind på mærket Lyn og torden.
Enhed: Flokken (7-10 år).
Udviklingsområder: Følelsesmæssigt og Intellektuelt
Kompetencezoner: Vores følelser og Løs problemet
Mærket sætter fokus på naturen, og hvilke kræfter der spiller ind i naturen. Naturkatastrofer er ikke almindelige i Danmark, men der kan trods alt godt komme dårligt vejr, og det skal spejderne lære at være forberedt på. Mærket spiller godt sammen med “Friluftsliv” og “Patruljeliv” i spejdermetoden.
Herunder er der en guide og et eksempel på hvordan man kan arbejde med mærket.
For at introducere spejderne til mærket, kan du tale med dem om mærkets mål og formål, og hvad dine tanker er om det. I kan tage udgangspunkt i følgende, hvis snakken går i stå.
Mærkets mål lægger op til, at man primært har fokus på:
En god måde at introducere spejderne til mærket, vil være at starte med at snakke om, hvilke situationer der kan være udfordrende – med fokus på naturkræfterne – og hvad der skal til for at gøre det godt igen.
Når man bliver ramt af et tordenvejr, kan det være godt at vide, hvor langt væk lynene er. Faktisk er det ret simpelt at finde ud af.
Grunden til at vi kan se lynet før vi kan høre det, er fordi at lys bevæger sig hurtigere gennem luften end lyd gør. Lysets hastighed er så hurtig at vi ikke rigtig tager højde for den. Men lydens hastighed er 343 meter i sekundet – og det betyder en afstand på ca. 1 kilometer pr. 3 sekunder.
Når man skal finde ud af hvor langt væk en lyn var, kan man altså tælle sekunder. Lynet er 1 km væk for hver 3 sekunder. Går der f.eks. 12 sekunder fra I ser lynet, til I hører braget, er lynet 4 km væk.
Hvis der ikke lige er et tordenvejr udenfor den aften I skal øve jer, kan I lave et falsk tordenvejr. Det eneste I skal bruge et noget der kan give lysglimt som et lyn (f.eks. en lommelygte), og noget der kan afspille et stort brag. Der er en (enten en spejder eller en førere) der får til opgave at styre både lyset og braget, med en bestemt tid i mellem. De andre spejderes opgave er så at tælle sig frem til, hvor mange sekunder der gik – og dermed hvor langt væk lynet var.
Hvis spejderne er lidt nørdet, og gerne vil vide mere om, f.eks. hvordan lyn opstår, kan man læse mere her.
Når der har regnet meget, kommer der tit til at løbe vand steder, som ikke er så hensigtsmæssige. Derfor kan I lave en dæmning med spejderne, og lære dem hvilken effekt den har. Man kan enten vælge at gøre det seriøst, med et praktisk forsøg, eller man kan gøre en leg ud af det.
De tilfælde vi kan komme til at se i virkeligheden som spejdere i Danmark, er f.eks. hvis der er kommet for meget vand i renden omkring teltet på spejderlejren, og vi har brug for at lede vandet væk derfra. Her kan man grave renden videre væk fra teltet, og bygge dæmninger, for at lede vandet på rette vej.
Hvis I er mere til sjov og leg, kan I illustrere en naturkatastrofe, som den kan se ud andre steder i verden. I kan lade som om at vandet er ved at oversvømme byen, der ligger lidt længere nede af vandløbet. Hvis det har regnet meget for nylig, kan det være at I kan finde små vandløb i naturen. F.eks. på grusstier, i græsplæner eller på en vej, hvor vandet er på vej mod afløbet. Hvis ikke I kan finde noget naturligt, kan I lave jeres eget vandløb, f.eks. i en sandkasse. Start med at bygge byen for enden af vandløbet. I kan enten bruge legetøj, naturmaterialer eller noget andet. Når I har bygget byen, og det begynder at regne, skal I skynde jer, at få bygget en dæmning og ledt vandet en anden vej, inden byen bliver oversvømmet at vandet.
Det I laver ifm. med mærket kan være god inspiration for andre. Derfor opfordrer vi til at I deler det på f.eks. Facebook.