Programstoffet består af tre dele: Palettenmærker, færdighedsmærker og andre mærker. Både Palettenmærker og færdighedsmærker er sekskantede og skal sidde på uniformens venstre ærme. Kategorien andre mærker indeholder andre slags mærker, både internationale og tværkorpslige mærker.
De tre typer af mærker supplerer godt hinanden, Palettenmærkerne styrker spejdernes kompetencer, færdighedsmærker udvikler færdigheder inden for klassiske spejderdiscipliner, og andre mærker giver mulighed for at få fokus på alle de andre ting, som spejdere arbejder med.
Kendetegn for Palettenmærker
Mærker, som fokuserer på kompetencer.
Mærkerne kombinerer i udgangspunktet to udviklingsområder.
Mærkerne sættes på uniformen, når spejderne har udviklet sig indenfor de udviklingsområder der er tilknyttet, og de har tilegnet sig viden om formålet med mærket.
Mærkernes baggrundsfarve og kantfarve viser hvilke to udviklingsområder, der er tale om.
Find Palettenmærkerne her.
Kendetegn for færdighedsmærker
Mærkerne udvikler færdigheder, typisk indenfor klassiske spejderdiscipliner som pionering, bål og førstehjælp.
Mærkerne har naturfarver som baggrunds- og kantfarve.
Find færdighedsmærkerne her.
Kendetegn for andre mærker
Mærkerne kan være internationale mærker fra verdensspejderbevægelserne, WAGGGS og WOSM eller danske tværkorpslige mærker.
Der kan også være andre aktivitetsmaterialer, der ikke er mærker.
Find de andre mærker her.
Hos Baptistspejderne er denne inddeling rettesnor for inddeling af kredsens spejdere:
| Familiespejd | 3-6 år |
| Klyngen | 5-7 år |
| Flokken | 7-10 år |
| Troppen | 10-13 år |
| Gruppen | 13-17 år |
| Rover | 17+ |
Mærkerne er opdelt og udtænkt til disse enheder. Der er Palettenmærker til alle enheder og færdighedsmærker til Klyngen, Flokken, Troppen og Gruppen.