Baptistspejdernes programstof indeholder 29 færdighedsmærker og 34 Palettenmærker. Derudover er der Andre mærker. Det kan være svært at overskue alle mærkerne, og derfor vil engang imellem ”Zoome ind på et mærke” og komme med forskellige anbefalinger til mærket.
I denne omgang vil vi zoome ind på mærket Idémaskinen.
Enhed: Gruppen (13-17 år).
Udviklingsområder: Selvstændigt og Intellektuelt
Kompetencezoner: Kend dig selv og Løs problemet
Mærket sætter fokus på at udvikle og skabe processer og idéer. Spejderne skal trænes til at tænke ud af boksen, og udvikle deres evner til at sætte realistiske mål og derigennem få deres idéer til at leve. Mærket spiller især godt sammen med “Learning by doing” fra spejdermetoden.
Mærket skal skabe succesoplevelser, samtidigt med at det udvikler spejdernes evner til at få idéer og udføre dem.
Herunder er der en guide og et eksempel på hvordan man kan arbejde med mærket.
For at introducere spejderne til mærket, kan du tale med dem om mærkets mål og formål, og hvad dine tanker er om det. Spejderne kan have andre forståelser af det at idégenere, end du som fører har. Tal om det.
I kan tage udgangspunkt i følgende spørgsmål, hvis snakken går i stå:
Mærkets mål lægger op til, at man primært har fokus på:
En god måde at introducere spejderne til mærket vil være at starte med at lave øvelser, der skal gøre spejderne bevidste om hvordan de tidligere har mødt idégenerering og målsætning.
Start med at find ud af hvad det realistiske mål skal være. Hvad vil I gerne opnå, mens I bliver dygtige til at idégenere?
Introducér to forskellige brainstormingsmetoder: Det kan f.eks. være mindmapping og negativ brainstorm.
Negativ brainstorm:
Øvelsen er en variant af en almindelig brainstorm. I skal finde på idéer som modarbejder løsningen på det I gerne vil – for til sidst at vende dem til positive idéer. Det kan nogle gange være lettere at få negative idéer end positive.
Materialer: Post-it blokke og skriveværktøj.
Øvelsen gennemføres i fire faser.
1. Negativ opgaveformulering (5-10 minutter)
Deltagerne formulerer sammen en negativ version af det de gerne vil.
Eksempel: Positiv formulering: Hvordan bliver overgangen fra barndom til voksen tryg og glidende for unge med sociale udfordringer? Negativ formulering: Hvordan gør vi overgangen fra barndom til voksen til en utryg og usammenhængende affære for unge med sociale udfordringer?
2. Negative idéer (15 minutter)
Deltagerne producerer idéer, som besvarer den negative problemformulering.
Først arbejder deltagerne hver for sig i cirka fem minutter. De skal skrive idéerne ned på post-it sedler, en idé per seddel.
Så tager deltagerne en runde, hvor de hver især præsenterer deres idéer samtidig med, at post-it-sedlerne lægges ind midt på bordet.
Byg gerne videre på hinandens idéer og føj nye idéer til mængden på midten af bordet. Husk: Deltagerne må ikke kritisere hinandens idéer.
Eksempel på negativ idé: Vi undgår at fortælle den unge om overgangen og frabeder os deres input.
3. Positive idéer (10 minutter)
De negative idéer skal nu bruges til at få positive idéer, som løser innovationsspørgsmålet. Deltagerne gennemgår de negative idéer en for en og oversætter dem til deres positive variant. Den positive idé skrives på en post-it seddel. Deltagerne må stadig ikke vurdere eller kritisere.
Eksempel på negativ til positiv idé:
Negativ idé: Vi undgår at fortælle den unge om overgangen og frabeder os deres input.
Positiv idé: Vi skal fortælle den unge om overgangen og sikre, at de får indflydelse.
4. Opsamling (5-10 minutter)
Deltagerne sorterer idéerne under forskellige temaer eller med beslægtede idéer. Gengangere smides ud.
Har I idéer, som ikke er ”rigtige” idéer, men alene stikord eller hensigter, som ”vi skal have mere kompetenceudvikling”, skal I forsøge at oversætte dem til en konkret idé. En måde at komme fra hensigtserklæring til idé er at spørge sig selv, hvad for eksempel gode møder er. Svarene på dette er en idé. Har I kun stikord, skal de først oversættes til et mål eller en hensigtserklæring, før I kan bruge ”hvad-spørgsmålet” til at udfolde en konkret idé.
Mindmap
Kan være et mentalt kort over opgaver, eller en måde at knytte nye idéer til en gammel idé. Det går ud på at man ud fra et ord eller en figur i midten trækker tråde ud til andre idéer. Det kan skabe et stort overblik over hvordan ting hænger sammen, og hvilke ting der er afhængige af hinanden for at fungere.
Når I har fundet ud af hvad det realistiske mål skal være, skal I øve jer i at sætte ord på hvordan det bliver realistisk. Men også gøre det klart hvilke udfordringer I kan støde ind i. Hvor stor risiko er der for at det går galt? Når I har fundet ud af risici må I finde ud af om det er nogle I kan minimere eller gå uden om. I vil også støde ind i risici som I ikke kan gøre noget ved, det er helt okay.
To eksempler på hvad det realistiske mål kan være:
Ud over at sætte jer et mål og fuldføre det skal I undervejs i mærkeforløbet have fokus på at udvikle jeres evner inden for processer og idégenerering. I kan med fordel arbejde med følgende aktiviteter:
Det I laver ifm. med mærket kan være god inspiration for andre. Derfor opfordrer vi til at I deler det på f.eks. Facebook.