Formål
Spejderne skal lære at orientere sig på kendte og ukendte steder, og de skal blive i stand til at finde og vise vej.
Derfor gør vi det
Det er vigtigt for alle at kunne orientere sig, men særligt vigtigt for spejdere, der færdes i naturen, hvor der ikke umiddelbart er skiltning eller nogen, man kan spørge om vej. Spejderne skal blive i stand til at planlægge deres egen rute til fx en cykel eller vandretur.
Aktivitetsforslag
- Lær at læse forskellige korttyper med signaturer og målestoksforhold.
- Lær at bruge et kompas til retningsangivelse og pejlinger.
- Lær at indtaste forskellige typer af koordinater og anvende dem i en håndholdt GPS.
- Undersøg, hvilke muligheder der er for orientere sig med digitale korttjenester, fx Google Maps.
- Lær at finde verdenshjørnerne ud fra bygninger og kendetegn i naturen.
- Lær at læse højdekurver og fikspunkter i naturen.
- Lær at finde vej med offentlige transportmidler.
- Træn orientering i et område, hvor I ikke kan følge veje eller stier.
- Planlæg et orienteringsløb og lad jeres andre spejderkammerater gennemføre det.